Så blev det dagen hvor jeg er over halvvejs.
Her til morgen har jeg forsøgt mig med hytteost-pandekager, og de er blevet rigtig gode. Jeg lover at poste opskriften senere i dag, jeg har bare ikke tid lige nu (hvis du vil stå klar med ingredienserne til i morgen tidlig, kan jeg fortælle at du skal bruge: 4 æg, hytteost, lidt citronsaft, noget sødemiddel og HUSK). Det betyder at jeg har tilføjet hytteost og æg til min kost. Men jeg tror til gengæld ikke at jeg kommer til at spise fisk i dag. Jeg har lovet mig selv at jeg får spist mange flere grøntsager i dag, spiste nærmest ingen i går, og det er jo ikke meningen bare fordi jeg ikke er sulten.
Min vægt her til morgen, gider jeg næsten ikke kommenterer på, for den var uartig! Og jeg har ikke tilgivet den endnu. Jeg havde taget 500 gram på, hvilket er enormt frustrerende når jeg nærmest ikke spiste noget i går. Men eftersom jeg ikke spiste noget, må vægtstigningen simpelthen være væske eller noget andet tilbageholdt et eller andet (ja i ved hvad jeg mener). Så jeg forsøger at slå koldt vand i blodet og klare mig igennem dagen uden: 1) at spise for meget i en "så kan det også være lige meget" eller 2) ikke at spise overhovedet fordi jeg VIL tabe mig til i morgen.
Jeg skal i skole i dag, og desværre er min cykel punkteret, så jeg kan ikke cykle til stationen. Jeg drømmer ellers om at få noget ekstra motion, for jeg har godt nok været doven på det sidste. :o(
Ha' en dejlig dag :o)
Midtdag update: Puha det er svært at være i skole, ikke fordi jeg er sulten, men fordi mad fungerer som en art tidsfordriv for mig i pauserne OG i timerne når undevisningen bliver for kedelig og jeg ikke kan koncentrerer mig.
Og så er savnet til min kæreste helt enormt i dag, jeg synes jeg er fjern i min dag, fordi mine tanker er helliget ham, og jeg går og er trist over at han ikke har det på samme måde. Han har ikke samme behov for at skrive til mig, ringe til mig osv. Jeg ved han tænker på mig, at han elsker mig og han siger da også at han savner mig, jeg kan bare ikke føle det. Det er en rigtig ærgelig følelse, og jeg har bare brug for at han kommer hjem, NU! Tja, jeg lider vist bare i mit stille sind.
-
0 kommentarer:
Send en kommentar