Flytning fra 77 til 3

Hov – nu gik der vist lidt lang tid hvor jeg slet ikke har opdateret bloggen. Tiden er fløjet af sted, min nye lejlighed har snuppet al tilgængelig overskuds tid. Jeg fik nøgler til min lejlighed sidste tirsdag. Kvart i 11 om formiddagen stod jeg pludselig med nøglerne i hånden, tre dage før tid. Jeg kunne slet ikke få armene ned. Og selvom planen var at min dejlige lillesøster skulle hjælpe mig med at flytte fredag og at mine forældre skulle hjælpe til om lørdagen, kunne jeg jo slet ikke holde fingrene væk fra flyttekasserne. Eller flyttekasser er måske så meget sagt – min nye lejlighed ligger sådan ca. 37 skridt væk fra den anden, så jeg tænkte at det ville være fjollet at pakke mine sager ned i kasser – jeg har jo næsten ingen ting, tænkte jeg - men jo, det har jeg vist alligevel. Jeg endte i hvert fald med at rende frem og tilbage mellem de to lejligheder så tilpas mange gange at jeg måtte opløse mine fødder i fodbad, de var jo helt ødelagte ;o)

Tirsdag aften havde jeg, ene og alene, flyttet samtlige køkkensager, mit spisebord, fire stole, en reol, mine skolebøger, mapper, sko, jakker, tøj, nips, toiletsager, køkkenhylder og alt det andet gnidder, jeg har fået samlet sammen på mine få kvadratmeter. Jeg sad slet ikke ned den hele dag, og var faktisk temmelig glad over resultatet, selvom jeg var skuffet over mine slappe arme, der ikke kunne løfte mit tv (der er dybere end det er bredt) og min seng. Så natten til tirsdag måtte jeg beklageligvis tilbringe i den gamle lejlighed. Så onsdag tog jeg så en drastisk beslutningen – udstyret med en papegøjetang i hånden fik jeg med møje og besvær skilt bunden fra madrassen på min seng. Det var noget af et projekt. Senge synes vist ikke om at blive delt i to – men jeg vandt, selvfølgelig(!) og jeg har sovet i den nye lejlighed lige siden. Og vil faktisk gå så vidt, at jeg nu, efter 5 overnatninger, er begyndt at føle at det er min lejlighed, og at jeg ikke længere er på besøg.

Der er selvfølgelig en masse praktiske ting der endnu ikke er faldet på plads. Jeg har endnu ikke fået udskiftet ovnen (det skulle ellers være gjort inden jeg flyttede ind), jeg har et køkkenskab uden låge, min sofa er ikke eksisterende og jeg mangler et lille spisebord til køkkenet. Men uanset hvad er jeg positivt indstillet. Og seng, tv og de andre tunge ting er kommet på plads – jeg måtte erkende at jeg ikke kunne klare det selv, og har fået hjælp til at slæbe :o) Faktisk øver jeg mig lidt i, at jeg ikke behøver at klare mig selv – men det er lidt svært. Jeg har jo altid lært at være selvstændig, at klare mig selv, at tage mine egne tyre ved hornene – men er begyndt at indse at det faktisk er rart at få en hjælpende hånd. Tror jeg er et sted i processen, for jeg er ikke helt klar til ikke at have kontrol hele tiden. Det er på mange måder meget lettere at klare alt selv, på den måde behøver jeg nemlig ikke ligge alt for meget tillid hos andre mennesker. Og måske er det slet ikke så slemt at være jomfru i nød nogle gange?

Til vi ses igen, hvis du er træt af motionscenteret – så flyt alle dine møbler, det giver endnu bedre på muskelkontoen

Stephanie