Skøn torsdag, ømme ben og frostvejr i maj

Tanker fra en torsdag morgen -


Efter nogle nætter med alt for lidt søvn og to lange dage i skole, er det fantastisk at vågne op her til morgen efter næsten 12 timers søvn - og endnu mere fantastisk at jeg ikke behøver stå op lige nu, men bare kan ligge under min varme dyne og nyde lidt "Go'morgenDanmark".
Torsdagen i dag bliver vist også bare en god dag, jeg har ikke travlt med noget jeg skal lave. Dagen er faktisk fri til at jeg kan nå at få lavet lidt af det ingenting jeg har forsømt de sidste dage ;o)


Det eneste ærgelige ved dagen i dag er mine ømme ben, ikke at det er så slemt at jeg er døden nær eller noget. Men mine tanker prøver at forene ømme ben med løb - for ud og løbe, det skal jeg da i dag. Egentligt skulle det have været i går, men det faktum at jeg gik i seng lidt over 6, gjorde det ret tidspresset at få tid til løb.
Ømme ben eller ej, så er jeg godt nok spændt på at skulle ud og løbe. Mandag da jeg løb sidst, havde jeg en helt fantastisk løbeoplevelse - jeg NØD rent faktisk at løbe, jeg kunne løbe lang og længe. Så nu går min bekymring på, om jeg i dag kan nyde det igen - eller om det var en engangs oplevelse...?!

Jeg er nok ikke den eneste dansker der i disse dage undrer mig meget. I april måned havde vi den varmeste påske i 8 år - og nu i maj, har vi frost. Der er frost i græsset, i luften og overalt står morgenfriske mænd og kvinder og skraber bilruden fri fra frost. Tirsdag var der sågar faldet sne i Tølløse - noget jeg heldigvis ikke så med mine egne øjne, men en meget pålidelig kilde fortalte at hun nær var faldet ned fra stolen, da store hvide snefnug dalede fra himlen og landede på jorden (UDEN at smelte).
Og nu er det så jeg tænker - hvordan kan det overhovedet lade sig gøre, hvordan kan det være såå koldt i maj?
Heldigvis, mens jeg skriver dette, annoncerer Cecillie Hother at weekenden byder på over 20 grader - så selvom kulden lige nu trænger ind på mig, holder jeg modet oppe - mens jeg tæller timerne til jeg igen kan smække mine blege stænger op ude i haven.


Til vi ses igen, løb dig varm og husk at selv torsdage kan være dejlige dage :o)
Stephanie