Til sommer har jeg boet ude i 4 år, 4 år der bare er fløjet af sted. Jeg startede med at flytte til Fynsland (det skulle ligesom prøves af) - meen jeg tror jeg er for meget sjællænder til at bo der ovre, så flyttede hurtigt til sjælland igen. Her har jeg så boet i 3 år - i en lille bitte 1værelses lejlighed. Fin, det er den da. Men føler ligesom ikke rigtigt at jeg er kommet nogle veje. Glæder mig til at have mere plads, plads til at invitere gæster i min stue i stedet for i mit soveværelse. Plads til ikke at have tøj i køkkenskabene, plads til at min rugbrødsform kan være i min ovn - og bare plads til at fylde og brede mig uden at ramme væggene ;o)
Men pladsen er slet ikke det vigtigste - det vigtige er følelsen - følelsen af at være bare en lille smule mere voksen (helt voksen er jeg vist ikke helt endnu, men det behøver jeg heller ikke). I denne lejlighed føler jeg mig meget "jeg er lige flyttet hjemmefra"-agtigt, og det er faktisk ikke så sjovt altid.
Jeg er faktisk også rigtig spændt på at skulle indrette et lidt større sted. Til at starte med bliver der nok lidt bart - jeg har jo ikke ligefrem særligt mange møbler. Men mons tro der ikke hurtigt flytter nogle fine møbler ind? Det håber jeg i hvert fald. Og håber jeg kan finde ud af hvilke møbler jeg gerne vil have. Jeg er nemlig ret kræsen - og også en anelse ubeslutsom.
Til den nysgerrige kan jeg informere om, at flytningen vil foregå om mindre end en uge. YES!
Jeg vil desuden lige reklamere for at jeg på "mad"siden har smidt nye opskrifter ind: Koldthævede morgenboller, kammerjunkere og pitabrød. I den kommende tid kommer der desuden en LÆKKER opskrift på rugbrød (inkl. vejledning til at komme igang med surdej), pølsebrød og sikkert også en skøn opskrift på meget nem hjemmelavet koldskål - så husk fanebladet "mad".
Til vi ses igen, husk at den eneste vej der er, er vejen frem
Stephanie
2 kommentarer:
Ej hvor bliver det bare lækkert for dig. Særligt må det være en fed fornemmelse at få et rigtigt køkken og ikke bare nøjes med det lille te-køkken du har nu, som jo faktisk er te-køkken combi gang combi klædeskab.. Jeg glæder mig på dine vejne..:o)
Combi opbevaringssted for rod ;o)
Send en kommentar